Essay Om Valg

Hvad skal du være? Hvad vil du lave? Hvad vil du studere?

Spørgsmålene kommer i en uendelig strøm. Fra forældre, onkler, tanter, mormor, farfar og - når alle andre endelig er tavse - fra én selv. Og hvad skal man så svare? For nogen synes valget nærmest automatisk truffet. Der er kun en vej. For andre er de mange muligheder nærmest uoverskuelige, og flere og flere kommer til, mens frygten for ikke at vælge rigtigt stiger.

»I forbindelse med det at vælge bliver de unge sat over for nogle gevaldige modsætninger, som ligger i den måde, vores samfund og uddannelsessystem er bygget op på. For det første mellem det almindelige faghierarki og det billede af muligheder, som fritiden og medierne opstiller,« siger Camilla Hutters, der er Ph.d. studerende ved center for ungdomsforskning på RUC (Roskilde Universitets Center).

Hun har i sit arbejde fulgt en gruppe unge fra de blev studenter og tre år frem.

Ifølge Camilla Hutters er det både forældre og unge selv, der holder liv i faghierarkiet og ideen om, at de boglige uddannelser er finere end de praktiske. Man skal helst have en gymnasieuddannelse, og en lang universitetsuddannelse er heller ikke af vejen. På den anden side er medierne og unges fritidsliv fyldt med andre former for status og prestige, som ikke nødvendigvis har noget med boglige uddannelser at gøre. Studieværter, pop- og sportsstjerner og andre mere kreative og lukrative leveveje.

Den anden modsætning, som Camilla Hutters påpeger, er når de unge står imellem det individuelle og det realistiske valg.

»I dag har de unge fået ansvaret for nogle ret store valg, og når jeg taler med dem, giver de udtryk for, at det er deres eget valg. At det kun er dem, der kan træffe det,« siger Camilla Hutters.

Det giver pludselig en masse muligheder og en masse nye spørgsmål.

»Hvem vil jeg være, og hvad er det for en måde, jeg skal være i verden på? Det er blevet meget eksistentielt at skulle træffe de her valg, og samtidig kan man ikke vælge hvad som helst,« siger Camilla Hutters.

For valget skal være realistisk. Det kræver noget at komme ind på forskellige uddannelser. Ofte kræver det et vist karaktergennemsnit, eller at man har specielle fag med sig, og for at kunne leve af at spille musik, er det en fordel, at kunne beherske nogle musikalske teknikker.

»Man får ansvar for at vælge, og samtidig får man også ansvaret for en masse risici, der er i samfundet. Hvis jeg nu ikke kan gennemføre uddannelsen, så er det mit eget ansvar. Det er det også, hvis jeg satser på noget, som jeg ikke kan komme ind på, eller hvis jeg vælger en uddannelse, hvor jeg ikke senere kan få et arbejde,« siger Camilla Hutters. Ifølge hende er det derfor ikke så mærkeligt, at det tager tid for de unge at vælge uddannelse og dermed forsøge at skabe balance mellem disse modsætninger.

Unik i massevis

Steen Nepper Larsen, der underviser i videnskabsteori og filosofi på RUC og Handelshøjskolen i København, hæfter sig også ved de ansvar og risici, der følger i kølvandet på de mange valg, som både gør sig gældende i hverdagen og når valget af uddannelse skal træffes.

Alle valg synes hele tiden at være der, og de mange muligheder for hele tiden at blive den bedste inden for det mest interessante skaber et stort forventningspres.

»Der er et vist misforhold mellem forventningen om at være unik og så at være helt utrolig gennemsnitlig. De unge ved på en måde godt, at der er utallige som dem. Alligevel vil de være unikke og gøre tingene på helt deres egen måde. Det kan man kalde tvang til individualisering, og denne selvdannelse og selvansvarliggørelse sætter sig igennem på alle tænkelige områder, så det i sidste ende bliver svært at hænge den op på noget sikkert og i sidste ende at tro på den,« siger Steen Nepper Larsen.

»Men der kan også komme noget utroligt interessant ud af det, fordi frækheden og friheden til at koble nogle ting på en utraditionel måde også er til stede.«

Kombinationen af filosofi og økonomi eller æstetik, kunst og ledelsesteori så man for eksempel ikke så ofte sat sammen for tyve år siden. Det betyder, ifølge Steen Nepper Larsen, at den enkelte i dag i højere grad er med til at skabe sin egen erhvervsfunktion, hvor man i gamle dage blev skomager, jurist eller noget andet håndfast.

»Når man vælger, er det generelt vigtigt, at man ud fra de forhåndenværende præmisser, man har for at træffe valget, gør det bedst muligt. Og at man har friheden til at vælge om, hvis man så finder ud af, at det ikke er en. Du kan ikke vide, hvordan det er at studere filosofi, før du gør det. Alligevel er der en drøm om, at mennesker hele tiden kan være fire skridt foran sig selv, førend de har gået en halv meter. Hæld koldt vand i blodet, og hvis du så først har foretaget et valg af noget du interessere dig for, så arbejd med det til perfektion. Ligegyldigt om du får point for det, eller kan vise det til nogen, bare arbejd med det. Lige så grundigt som den tømrer, der er perfekt til at udføre sit arbejde.«

Kom i gang

For Jakob Lange, der er studiechef ved Københavns universitet, er det ikke så vigtigt, hvorfor unge vælger, hvis blot de gør det.

»Bare folk kommer i gang, så er jeg egentlig ligeglad. Mit problem er dem, som vælger efter et job uden at undersøge, hvad uddannelsen går ud på. Hvis du skal være læge, skal du igennem en masse matematik, fysik og kemi og den slags ting. Det nytter ikke noget, at man bare ser sig selv i den hvide kittel, eller at man har set for mange advokatfilm, og ser sig selv stå i retten og forsvare nogen. Det er sgu for tyndt,« siger Jakob Lange

Han opfordrer derfor til, at man sætter sig ind i, hvad uddannelsen går ud på, og hvordan der er rent socialt på den skole, man overvejer at vælge.

»En uddannelse tager fra tre til ti år af dit liv, så det skal jo helst være til at holde ud.«

Med hensyn til den lurende arbejdsløshed, som venter forude og har det med at blokere for folks ønsker, har han kun ét at sige: »Der findes ikke nogen fag, hvor ikke mindst to ud af tre kommer i arbejde. Hvorfor skulle du være blandt den tredjedel, der ikke får arbejde. Du kan ligeså godt være blandt de to tredjedele, der får et. Det er et spørgsmål om temperament, om glasset er halvt tom eller halvt fyldt.«

»Pointen er, at chancen for, at du ender med at blive det, som du regnede med eller ikke regnede med, er uendelig lille. Vi skal åbne folks øjne for, at de må vælge, som de har lyst til og komme i gang med uddannelsen. Derefter gælder det om at holde flest mulige døre åbne, for ingen kender fremtiden,« siger Jakob Lange.

Req.time: 0.044 sec - 1 pageviews

Velg sjanger

Alle stiler

Andre skolesider

Valg

Du er her » Skole » Emner » Samfunn  » Makt og politikk  » Valg 


Kanskje vi har en oppgave om emnet som ikke vises på denne oversikten? Søk etter stiler som inneholder ordet valg



På forsiden nå!

Lyktes med Shakira-fleipen

Torsdag skal Shakira angivelig ha blitt mor til en liten gutt, hevdet kjæresten og toppfotballspilleren Gerard Pique - og lyktes med Twitter-spøken.

Les hele saken

   

Holmes tas av tidlig

Katie Holmes opplever nå at teaterforestillingen som er hennes første store oppdrag etter skilsmissen fra Tom Cruise, blir tatt av - svært tidlig.

Les hele saken


 

One thought on “Essay Om Valg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *